Født 1975, international gennembrud som 25-årig.
Stouby, Royal Copenhagen, Biomega, Samsung, Dupont Corian og Stelton. Der er bud efter den unge designer, hvis kompromisløse originalitet har givet ham både national og international anerkendelse.
John Sebastian har siden begyndelsen været vant til at gå egne vegne – uden om designskolen. Han runder hvor andre kanter. Han designer produkter, der er organiske og stadig stilrene og trimmede.
Et kreativt og efterspurgt talent med adskillige priser på trofæhylden. Og i 2001 udnævnte designmagasinet Wallpaper John Sebastian som en af verdens 20 bedste unge designere.